5 nemme tips til at skære ned på benzin regningen

5 nemme tips til at skære ned på benzin regningen

Efter olieprisernes dyk ligger priserne for olie på henholdsvis 92 blyfri og 95 blyfri lige mellem 10 og 11 kr. pr. liter. Denne besparelse for bilejere har allerede frigjort pengepungen til andre, sjovere udgifter – men med mange bække små, er der altid mulighed for at spare mere! Her er 5 nemme tips der kan hjælpe dig med at skåne miljøet for unødvendig forurening og fylde din pengepung på samme tid.

Spar på benzin

  1. Forårsrengøring!

Hvor ofte har man ikke tøj fra en weekend tur, gamle CD’er man aldrig spiller længere eller skrald liggende i bilen? Genkender du dig selv i dette? I så fald kan du med fordel muge ud i din bil. Herved kan du nemt lette den ekstra tyngde dette påfører bilen og spare på dit benzinforbrug.

  1. Tag tagboksen af.

Det er få bilister der bruger deres tagboks året rundt, men ikke desto mindre er det de færreste der afmontere dem hverdagslivet. Dette viser en artikel fra Jyllands-Posten blandt andet, som påviser at man bruger 11% mere brændstof når man kører med tagboks. Hvis du, for eksempel, kun bruger din tagboks til ture og ferier, anbefaler vi at tage den af din bil når du vender hjem. Du vil lette din bil og pungen.

  1. Tomgang er en tom tank.

I sommermånederne kan det være fristende at parkere bilen og lade den køre i tomgang for at holde aircondition kørende. Det kan dog være en fordel i stedet at parkere bilen i skyggen, og rulle vinduerne ned mens du sidder i bilen. Så kan du blive naturligt afkølet og nedsætte dit benzinforbrug mens du slapper af.Spar paa benzin

  1. Kør korrekt.

Ved at køre mere forsigtigt sparer du rent faktisk på benzinen! Ved at hamre speederen i bund, skifte gear for ofte og accelerere for hurtigt øger du dit benzinforbrug op imod 33% på motorvejene og 5% i byområder. Ikke kun dræner du tanken for benzin, du øger signifikant risikoen for at ende i et trafikuheld. Er det tilfældet, er du heldig hvis det kun er bilforsikringen du slipper af sted med at betale.

  1. Undgå at køre over 80 km/t

Langt de fleste bilmodeller vi kører i i dag bruger markant mere benzin når du passerer 80 km/t. Hvis det er muligt at undgå motorvejskørsel, hvor gennemsnits hastigheden generelt er noget højere, kan dette være en smart idé. Såfremt du kører på landevejene, som generelt har en farthastighed på max 80 km/t, og overholder færdselsreglerne, kan du også her spare på benzinforbruget og nedsætte risikoen for trafikuheld.

Hav disse tips med ved rattet næste gang du sætter dig ud i bilen – så vil du opleve hvordan udgifterne falder og den gode samvittighed vokser. Husk desuden på, at du kan spare mange penge ved brug af et benzinkort. Her har du mulighed for at få et godt overblik over dine udgifter på benzin, og samtidig få kredit på din benzin.